Optimering af industriventilation hos Essentia Hobro

Højt energiforbrug og dårligt indeklima

I efteråret 2022 indledte Essentia et samarbejde med Bardram for at kortlægge ventilationssystemet i hele fabrikken med henblik på at optimere deres industriventilation og skabe et sundt indeklima. Målinger afslørede ubalancer i luftstrømmene, især i områder, hvor tilluften oversteg udsugningen. Dette resulterede i temperaturstigninger op til 40 grader i visse områder. 


 Essentia ønskede derfor en løsning, der kunne adressere disse ubalancer og udnytte den overskudsvarme, der blev genereret. 


 Målet blev at skabe balance i luftstrømmene og undersøge mulighederne for genanvendelse af energi, især fra processer, der eksempelvis genererede mættet damp ved 40 grader. Udover at reducere energiforbruget, ønskede Essentia ligeledes at forbedre hygiejnen, hvilket faldt godt i tråd med de andre løsninger.

Essentia Hobro

Implementering af løsning

Essentias projektleder, Sandra, beskrev hvordan Bardram blev valgt efter en kortlægning af ventilationssystemet og dets potentiale for genanvendelse. Efter en tæt dialog med Sandra blev en løsningsplan udviklet og accepteret lige før sommerferien. Vi producerede hurtigt et ventilationsanlæg i overensstemmelse med Essentias behov i vores egen produktion. 

Samtidigt anvendte vi eksisterende anlæg på fabrikken, men sørgede for, at hele ventilationssystemet fungerede optimalt sammen. Montører fra Brdr. Rasmussen assisterede med den komplekse installation, der krævede hurtig implementering for at minimere produktionsafbrydelser. Alt blev sat ind på at montere vores løsning i Essentias sommerferie, hvor fabrikken var lukket i to uger.


Resultater og effekter for bedre indeklima

Implementeringen af det nye industriventilation førte til en mærkbar ændring i temperaturen i de berørte områder. Tidligere varmeområder oplevede en markant temperatursænkning, hvilket forbedrede arbejdsforholdene for de ansatte. Derudover blev udfordringer med kondens og dampe fra produktionsprocesser bedre håndteret, hvilket var gavnligt for både miljøet, hygiejnen og energiforbruget.

Forbedringer af varmegenvinding i horisonten

Sandra delte også deres fremtidige planer om at optimere yderligere og udnytte energien fra varme luftstrømme i andre processer. De nye projekter fokuserer blandt andet på yderligere luftudveksling og temperaturregulering i specifikke produktionsområder. De ønsker at udnytte overskudsenergi fra varme processer og implementere mindre tekniske forbedringer i ventilationen for at optimere driften yderligere.

Forbedret Arbejdsmiljø og energiudnyttelse

Samarbejdet mellem Essentia og Bardram har resulteret i betydelige forbedringer i luftkvaliteten og energiudnyttelsen på fabrikken. Gennem en omfattende kortlægning og implementering af professionelt industriventilation  har Essentia opnået målbare fordele for både arbejdsmiljøet og miljøet, og de ser nu frem til fortsat at optimere deres ventilationssystemer for at sikre et sundt indeklima.